<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=3220325061631064&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Opendeo-fiftytwo-kunde-case
Opendo

Med 52LEASING 
kan Opendo udnytte tiden
mere optimalt

 

 

Opendo (tidl. Alm. Brand Leasing) består af et partnerskab mellem 14 danske pengeinstitutter samt et forsikringsselskab, som tilbyder en række finansierings- og leasing ydelser til både erhvervs- og privatkunder. Deres klare vision er at tappe ind i den del af leasing-markedet, der hedder ”end of ownership”.

Vores vision er helt klart, at vi kommer til at tappe ind i det marked, der hedder "end of ownership"

- Jacob Bangsted Christensen
CEO, Opendo 


”End of ownership” dækker over, at folk i stedet for at eje, i fremtiden, gerne vil leje og blot have adgang til at forbruge – alt fra barnevogne til større industrimaskiner. Opendos rolle er her at eje og administrere de aktiver, kunderne køber sig adgang til.


Et moderne lease management system 

Det var ønsket om et moderne lease management system, der underbygger alle processer, der fik Opendo til at se mod en ny løsning. Opendos tidligere system til håndtering af leasingaftaler, var mere fokuseret på enkeltopgaver og ikke processen. Det betød, at når de skulle gennemføre en opgave, så understøttede systemet ikke virksomhedens processer. Med 52LEASING har Opendo fået et moderne lease management system, der er integreret i – og bygget ovenpå Navision og Business Central 365.

Det allerbedste med 52LEASING er det intuitive i form af at arbejde med systemet. Det er kommunikationen med kunderne. Vi får mere overskud i hverdagen til kunderne

- Dennis Jensen
Projekt og Proces Manager, Opendo

 

Ifølge Opendos CEO Jacob Bangsted Christensen, er det nemt at komme i gang med 52LEASING, hvis man har en grundlæggende forståelse for leasing og lease management systemer. For ham var det blot at sætte sig ned foran skærmen og begynde at arbejde i systemet.

Fremover kan Opendo udnytte deres tid mere optimalt. I stedet for at skulle bruge personaleressourcer på administrative opgaver, så kan de bruge tiden mere proaktivt og servicere kunden.

For Opendo var det den gode kemi, der gjorde, at Fiftytwo var den helt rigtige samarbejdspartner. Ifølge Projekt og Proces Manager, Dennis Jensen, havde de en fornemmelse af, at der fra Fiftytwos side blev lyttet til dem.

Især ser Opendo det som en fordel for den videre udvikling, at Fiftytwo har været med fra starten og kender deres forretning:

Den klare fordel vi har nu, er jo, at vi har en samarbejdspartner her i 52LEASING, som jo har været med helt fra starten.

- Jacob Bangsted Christensen
CEO, Opendo 

 

De folk fra Fiftytwo, Opendo i dag kommunikerer med, har været med i udviklingen af systemet og kender grundsubstansen i det. Samtidig har de efterhånden opbygget et indgående kendskab til Opendos forretning og vision. I den forbindelse udtaler Jacob Bangsted Christensen, at han tror på, at de i samarbejdet med Fiftytwo kan få to og to til at give fem.

Play movie
opendo

Opendo

  • Er et partnerskab mellem 14 danske pengeinstitutter og ét forsikringsselskab, der tilbyder nye finansieringsløsninger gennem pengeinstitutternes rådgivere

  • Er tidligere kendt som Alm. Brand Leasing 

  • Har hovedsæde på Vesterbro i København

Andre kundecases

All